De svenske krimiforfattere en verdenskendte for deres unikke og spændende sager og gåder i bøgerne, og det er der god grund til. De er nemlig specielt gode til at skabe dybde og at lægge en interessant og melankolsk privat historie ind over krimiernes i forvejen dystre sager.
I denne artikel har vi taget fat i et udvalg af de bedste krimiserier fra de svenske forfattere. Det er serien om Wallander af Henning Mankell, Gotland-serien af Mari Jungstedt og ikke mindst serien om Berger og Blom af Arne Dahl.
Alle disse kan du høre på Mofibo, ved at klikke her. Her kan du høre lydbøgerne gratis i 14 dage.
Når er du er kommet gennem disse serier, må du heller ikke gå glip af Camilla Läckbergs serie om mordene i Fjällbacka. Disse er lige så nervepirrende og blodige, som de bedste krimier skal være. Her er forfatteren, Erica, og betjenten, Patrik, hovedpersonerne. Hvis du vil læse mere om dem og deres oplevelser, kan du læse vores skriv herom her.
Wallander af Henning Mankell
Kurt Wallander er kriminalkommisær ved Ystads politi. Karakteren er kompleks og ofte er Wallanders privatliv kaotisk og giver ham en del at kæmpe med – oven i det store ansvar at være kriminalkommisær. Var det mon det rigtige valg?
Kurt er skilt fra konen, drikker lidt for meget og spiser usundt. Det bliver til mange kopper kaffe på en arbejdsdag, og når han kommer hjem har han ikke mange at snakke med. Dén, som bringer hans liv glæde, er datteren, Linda, som han desværre også sjældent ser. Da hun vælger at blive betjent, ramler Kurts verdens sammen – faderen har ej heller aldrig accepteret Kurts karrierevalg.
Gennem bøgerne forsøger Wallander at finde en kvinde at dele sit liv med, men bliver gang på gang afvist. Det privat lag i bøgerne emmer af melankoli og en følelse af håbløshed, hvilket er karakteristisk for en god, svensk krimi – drabelige sager, mens hovedrollen er ved at knække – lige som læseren elsker det!
Men bøgerne handler naturligvis ikke kun om Kurt Wallanders mindre succesfulde tilværelse – de er også spækket med blodige, gådefulde mord og actionfyldte scener, som hører sig til krimierne. I den første bog hører vi f.eks. om en landmand og hans kone, som på barbarisk vis myrdes og lemlæstes til ukendelighed.
Serien består af 12 romaner, som er skrevet mellem 1991 og 2013. Bøgerne hedder:
- Mordere uden ansigt (1991)
- Hundene i Riga (1992)
- Den hvide løvinde (1993)
- Skyggerne (1994)
- Ildspor (1995)
- Den femte kvinde (1996)
- Det næste skridt (1997)
- Brandvæg (1998)
- Pyramiden (1999)
- Inden frosten (2002)
- Den urolige mand (2009)
- Hånden (2013)
De tre første bøger kan findes på dansk på Mofibo her – de sidste tre kan findes på Bookbeat lige her. Resten er foreløbigt kun på originalsprog på Mofibo.
Om forfatteren
Henning Mankell blev født i 1948. Han voksede op med sin far det meste af barndommen, mens moderen forlod dem – hvad Henning selv omtaler, som det mænd plejer at gøre. Fra en tidlig alder blev han opmuntret til at læse bøger og allerede som seksårig havde Henning lært at læse. Bøger har derfor altid fyldt meget i hans liv.
Henning fik som 16-årig fik han et job på et skib, der sejlede til Nordamerika, som pakker – og han elskede det. Det barske liv til søs.
Som 18-årig flyttede til Paris, hvor han levede i ægte revolutionsånd blandt de franske studenter. Det er bl.a. også her at han fik øjnene op for verdens uretfærdighed. Her blev han i et halvandet år før han vendte tilabge til hjemlandet. Han tog en skuespilleruddannelse og kunne inden længe kalde sig teatermanuskriptforfatter – hans debut blev stykket “Forlystelsesparken”.
Han første roman blev udgivet i 1973 – “Bensprängeren”. De efterfølgende år tilbragte han store dele af året i Mozambique og har imens udgivet én bog om året i gennemsnit – på nær en periode i 80’erne, hvor Henning dedikerede sig til teateret.
Når Henning Mankell ikke skrev bøger og teater, var han ikke bleg for at udtrykke sin holdning om bl.a. Israel-Palæstina-konflikten – efter hans mening kan konflikten sammenlignes med apartheit i Sydafrika. Derudover sejlede han – sammen med flere hundrede andre fredsaktivister – til Gaza i en nødhjælpsflåde. Her blev flere dræbt af det israelske militæret, mens mange blev fængslet – inklusiv Mankell.
Udover serien om Kurt Wallander har Henning Mankell skrevet hele 10 romaner, såsom “Italienske sko” og “Dyb”, og de 2 børnebøger “Hunden som sprang mod en stjerne” og “Ildens hemmelighed”. Derudover har han skrevet flere teaterstykker.
Han døde i 2015 og blev dermed 67 år gammel.
Gotland-serien af Mari Jungstedt
I Gotland-serien er kriminalkommissær Anders Knutas og journalist Johan Berg hovedpersonerne.
I den første bog hører vi et koldblodigt jalousimord på Helena Hillerström – en velmenende kvinde. Parret holder den årlige sammenkomst for vennerne, men da middagen i sommerhuset bliver anspændt mellem Helena og hendes kæreste, ender aftenen brat. Morgenen efter løber hun en tur, men når ikke hjem.
Anders Knutas får til opgave ikke kun at opklare Helenas sag, men samtidig sagen om endnu en skamferet, myrdet kvindekrop. Et ubærligt pres fra Sveriges medier giver forventninger til Gotlands politi, og ikke mindst Johan Berg, som også rodes ind i virvaret – han forsøger også at finde spor og kæde de to mord sammen. Hvem er morderen? Vil han dræbe igen?
Der er i alt femten romaner i serien om Gotland-mordene, som har titlerne
- Den du ikke ser (2007)
- I denne stille nat (2008)
- Den inderste kreds (2008)
- Den døende Dandy (2009)
- I denne søde sommertid (2010)
- Den mørke engel (2011)
- Den dobbelte tavshed (2012)
- Den farlige leg (2013)
- Det fjerde offer (2014)
- Den sidste akt (2015)
- Du går ikke alene (2016)
- Den du elsker (2017)
- Det andet ansigt (2018)
- Et mørke iblandt os (2019)
- Jeg kan se dig (2020)
De kan alle findes hos BookBeat her. Mari Jungstedts andre værker kan du finde her.
Om forfatteren
Mari Jungstedt er fra 1962 og har hele sit liv nydt stor glæde af spændingsromaner samt haft en forkærlighed for omsorg for børn. Netop dette er derfor ofter et tema i hendes bøger. Hun er uddannet journalist og har gennem en længere periode arbejdet som f.eks. nyhedsvært på SVT.
Hun er kendt for at skrive handlinger, som er intellegente og medrivende. Til dette bruger hun ofte sine egne erfaringer som journalist til at lægge over karakteren Johan Berg, hvilket giver en utrolig indlevelse. Britiske The Times har endda kaldt hende for “én af skandinaviens bedste krimiforfattere”, hvilket vi er helt enige i.
Berger og Blom af Arne Dahl
Sam Berger og Molly Blom arbejder begge for Stockholms politi og sættes i den første bog på sagen om Ellen Savingers forsvinden. Undervejs i efterforskning spirer Sam og Mollys mistro til hinanden, og før de ved at det, er de tvunget til at holde sammen om at flygte fra politiet. Som de dedikerede politifolk de er, må de sammen arbejde i lovens skyggezoner for at løse gåderne.
I andet bind kommer vi igen ind under huden på Stockholms hemmeligheder alt imens hovedrollerne fortsat er på flugt. Også denne er en spændende, nuanceret krimi, hvor frustrationen og mysterier skinner igennem.
Serien består indtil videre af fire bind, nemlig
- Skyggezone (2016)
- Indland (2017)
- Midtvand (2018)
- Friheden (2020)
Dahl er kendt for sine medrivende og tankevækkende kriminalromaner, som langt fra har skuffet dedikerede krimifans. Svenske aviser har tilmed kaldt “Skyggezone” for “den bedste svenske kriminalroman nogensinde”. Bøgerne i serien kan læses på Mofibo her.
Udover serien om Sam og Molly, har Arne Dahl også skrevet serien om “A-gruppen” og “Opcop”-serien.
Om forfatteren
Jan Arnald, som Arne Dahl er et pseudonym for, er født i 1963 i Stockholm. Her voksede han op med en ganske regulær barndom med sin familie. Lige fra Jans unge år har krimierne altid fascineret ham og han elskede at læse de barske historier.
Dog holdt han en pause fra læsningen, da han tog sin uddannelse inden for litteraturvidenskab hvor hans speciale rummer svensk og tysk romantik. Efterfølgende undervist på Universitetet og taget en doktorgrad – også i litteraturvidenskab.
Først i slut 1990’erne begyndte Arnald at vende blikket mod kriminallitteraturen, og udgav i 1999 sin debutroman “Misterioso” under navnet Arne Dahl – og den blev taget imod med kyshånd.
I den viste han sine exceptionelle evner til at skildre et samfundskritisk perspektiv på et så højt niveau, at mange troede at han enten var en højtstående politimand eller den allerede kendte forfatter, Jan Guillou.
En journalist på Sydsvenska Dagbladet løste endelig mysteriet. Jan Arnalds mission var lykkedes – han ønskede ikke at hans romaner skulle dømmes på baggrund af sin karriere og uddannelse, men som uafhængige værker.
Arnald valgte at fortsætte forfatterskabet af krimierne under samme alias, og har siden leveret mange fantastiske romaner til krimielskerne i skandinavien og resten af verden.
Han har vundet flere priser, såsom Bedste Svenske Krimi i 2011 for bogen “Hviskeleg”, og desuden kendt for sin skarpe sans for at afbilde skyggesiderne i det svenske, moderne samfund.
Lyt med
Nu er det bare med at komme i gang – der er masser at tage fat på! Alle de drabelige, fængende, rørende og blodige bøger kan du høre som lydbøger på Mofibo – om Kurt Wallander og Gotland-mordene, Berger og Blom og Fjällbacka-serien. Du kan lytte til dem i 14 dage helt uden beregning, hvorefter et abonnement koster 129kr./måned.
God lyttelyst!