Lydbøger bliver stadig mere og mere populære. De danske oplæsninger bliver også flere, så nu er det nemt og bekvemt for dig, at få lyttet til den bog, du har haft planer om at læse. Med streaming af lydbøger er det blevet nemmere end nogensinde at få slukket din tørst for spændende og inspirerende fortællinger. Er du blevet træt af de podcasts, du normalt lytter til? Har du svært ved at finde noget godt nyt musik? Så er lydbøger garanteret løsningen for dig.
Det kan dog være svært at finde ny inspiration til, hvilken lydbog du skal kaste dig over. Ligesom med film og serier er udbuddet af underholdning rigtig stort, og det kan være svært at beslutte sig for, hvilke lydbøger der er tiden værd.
Derfor har vi lavet denne top 10 liste over de bedste lydbøger i 2019, så du kan få god underholdning direkte i øregangen.
De mest populære lydbøger i 2019
Bruger du lang tid på at lede after den næste lydbog, du skal gå i gang med? Her kan du finde en liste over de bedste lydbøger, der er skrevet og indtalt gennem de seneste par år.
Papmaché-reglen – Hella Joof
Den kendte skuespiller, instruktør og foredragsholder Hella Joof, har ikke kun succes som instruktør. Hun har også vundet mange fans med sine litterære evner gennem bøgerne Båven og gud, Hellas ABC og Dage med mildhed, modgang og miraklerskrevet og sidst men ikke mindst Papmaché-reglen.
Papmaché-reglen er en bog, der handler om de regler, der gælder i livet. Regler man kan leve efter, hvis man ønsker et godt liv, med glæde og lykke.
Et par af reglerne er blandt andet at man ikke skal lyve medmindre, det er en uskyldig løgn, der kan være med til at undgå at såre andre mennesker.
Man skal heller ikke være en hykler. Kig indad inden, du brokker dig for meget over, hvordan andre mennesker gør ting.
Sæt pris på de gode ting i livet – også de helt små ting i hverdagen. Livet er jo meget godt, så det gælder om at få mest muligt ud af det.
Du kan lytte gratis til Papmaché-reglen lydbog her
Forfatter: Hella Joof
Varighed: 2 timer 54 minutter
Udgivelsesår: 2017
På Mofibo, Bookmate, Audioble og alle de mange andre tjenester kan du nemt og hurtigt hente hele bøger ned på din smartphone og lytte, når det passer dig. Eksempelvis når du er i fitness, på flyveturen eller sidder i anden offentlig transport
Bedemandens datter – Sara Blædel
Bedemandens datter er en fortælling om den viljestærke Ilka, der bliver sat til at drive en bedemands forretning i et lokalsamfund i USA. Herigennem bliver hun bekendt med lokalsamfundets indbyggere, deres magtkampe og mange indbyrdes intriger.
Med denne bog skifter Sara Blædel fokus i forhold til sine tidligere krimi-romaner med Louise Rick i hovedrollen. Bedemandens datter er første bog i en planlagt trilogi.
Du kan lytte gratis til Bedemandens datter lydbog her
Forfatter: Sara Blædel
Varighed: 8 timer
Udgivelsesår: 2016
Krokodillevogteren – Katrine Engberg
Denne debut-krimi af Katrine Engberg har fået meget ros og er en stærkt debutudgivelse. Med et rigtig godt plot, spændende persongalleri og velskrevet tekst bliver du som læser (og lytter) hurtigt inddraget i den spændende fortælling.
Historien med det meget veltænkte plot foregår i det københavnske bybillede, hvor Det Kongelige Teater får en central rolle i fortællingen.
Fun fact: Krokodillevogteren er fuglen, der renser krokodillens tænder, når den ligger med åben mund på bredden.
Du kan finde Krokodillevogteren som lydbog her
Forfatter: Katrine Engberg
Varighed: 8 timer 53 minutter
Udgivelsesår: 2016
Det gyldne bur – Camilla Läckberg
Camilla Läckberg er tilbage med en ny fortælling fra det svenske. I denne historie følger vi den moderne mor, Faye, der udadtil lever det perfekte liv. Men under overfladen, er alt ikke så perfekt i den lille familie.
Det gyldne bur virker som en rigtig lovende start på Läckbergs nye bogserie om Faye, der trækker tråde tilbage til hendes tidligere univers fra Fjällbacka. Bogen er spændende fra start til slut, og som forfatter formår Läckberg at tryllebinde sine læsere endnu engang.
Du kan lytte gratis til Det gyldne bur som lydbog her
Forfatter: Camilla Läckberg
Varighed: 8 timer 44 minutter
Udgivelsesår: 2019
Ser du månen, Daniel – Puk Damsgård
Bogen er baseret på historien om den danske fotograf, Daniel Rye, der blev holdt som gidsel i 398 dage i Syrien af terrororganisation Islamisk Stat. Den prisvindende Puk Damsgård fortæller Daniels historie med input fra ham selv og familien.
Med denne skildring af gidsel-situationen går Puk Damsgård både tæt på Islamisk Stat samtidig med, at hun beskriver familiens udfordringer hjemme i Danmark. Hvilket alt i alt skaber en medrivende fortælling om håb, krig og venskab.
Bogen er blevet filmatiseret med stor succes og rangerer lige nu på førstepladsen over Kino-brugernes top 100 af bedste film.
Du kan lytte til Ser du månen, Daniel som lydbog her
Forfatter: Puk Damsgård
Varighed: 9 timer 3 minutter
Udgivelsesår: 2019
Den danske seriemorder episode 1 – Amagermanden – Sebastian Richelsen
Denne danske true-crime serie handler om en række drab begået i København i en periode på bare 9 måneder mellem 1989 og 1990. Kun et af de seks drab er blevet opklaret, drabet på Lene Buchardt. Drabet blev begået af Amagermanden, som Sebastian Richelsen i denne lydbog efterforsker nærmere.
Episode 1 er starten på en serie af 6 episoder, hvor hver episode er tildelt et af drabene fra perioden på 9 måneder.
Du kan lytte gratis til Den danske seriemorder som lydbog her.
Forfatter: Sebastian Richelsen
Varighed: 1 timer 30 minutter
Udgivelsesår: 2019
Den, der lever stille – Leonora Christina Skov
I 2019 fik Leonora Christina Skov tildelt den danske litterære pris De Gyldne Laurbær, der hvert år tildeles en nulevende forfatter, som har skrevet et historisk værk. Blandt tidligere vindere kan nævnes forfattere som Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Leif Davidsen og Sara Blædel.
Leonora Christina Skov vandt blandt andet De Gyldne Laurbær for hendes værk Den, der lever stille. En personlig fortælling om forfatterens eget liv fra barndommen i Helsinge, gennem ungdommen i København, indtil raseri og livslyst tager over senere i livet.
Den, der lever stille som lydbog er indtalt af Leonora Christina selv, som øger den meget ærlige fortællings indlevelsesevne overfor lytteren.
Forfatter: Leonora Christina Skov
Varighed: 11 timer 43 minutter
Udgivelsesår: 2018
Guldfuglen – Marie Louise Toksvig
Guldfuglen handler om 22-årige Martin Fryd Petersen, der i 2007 melder sig ind i rockerbanden Hells Angels. I sin søgen efter et fællesskab, bliver han medlem af bandens tæskehold, der skal tage kampen op mod invandrebander. Bogen beretter om det hårde bandemiljø i de københavnske gader. En hverdag fyldt med slagsmål, skyderier, vold og straf.
Efter en række år i rockermiljøet vælger Martin at forlade det hele og bliver en vigtig brik i politiets arbejde med at fange og dømme en række andre medlemmer.
Guldfuglen kan streames gratis her, og er indtalt af forfatteren selv.
Forfatter: Marie Louise Toksvig
Varighed: 13 timer 14 minutter
Udgivelsesår: 2015
Afsporet – Michael Katz Krefeld (2013)
Michael Katz Krefeld er udnævnt til at være blandt Danmarks bedste krimiforfattere. Med Afsporet formår han endnu engang at fastholde sine læsere og lyttere med yderst velskrevet spændingslitteratur.
Historien handler om kriminalbetjenten “Ravn”, der er sendt på sygeorlov efter en tragisk episode, hvor han mistede sin kæreste. Da en nær ven tager fat i Ravn for at få hjælp til at finde en forsvundet pige, bliver kriminalbetjenten hevet ned i den københavnske underverden.
Du kan lytte til Afsporet som lydbog gratis her
Forfatter: Michael Katz Krefeld
Varighed: 10 timer 52 minutter
Udgivelsesår: 2013
Grønt støv – Sara Blædel (2011)
Endnu en titel fra Sara Blædel er med på listen over de mest populære lydbøger. Denne krimi har to kvinder i hovedrollerne, en journalist og en kriminalbetjent.
I historien følger vi kriminalassistenten Louise Rick fra det københavnske politi, der skal opklare to mord, der er begået på næsten samme tid. Uden nogle varme spor at gå efter, skal hun afhøre mistænkte og tale med de pårørende for at komme videre i opklaringen af de mystiske mord.
Bogen handler både om opklaringen af mordene, men i lige så høj grad om samspillet mellem de to hovedpersoner. Det hele skrevet på en meget jordnær måde, der gør det nemt at skabe et forhold til den kvindelige betjent med hverdagsproblemer.
Lyt til fortællingen om Louise Rick – Grønt støv som lydbog her
Forfatter: Sara Blædel
Varighed: 8 timer 48 minutter
Udgivelsesår: 2011
Med listen over bedste lydbøger burde der være nok underholdning, du kan give dig i kast med. Der er mange timers kvalitetsunderholdning af både krimier, selvbiografier og historier fra den virkelige verden.
Læs om de bedste lydbøger til børn her
Kommenter gerne med anbefalinger til de bedste lydbøger, du har nydt godt af.