I artiklen her får du kendskab til Astrid Lindgrens liv og fire af hendes bedste værker, som du eller dit barn bare må læse og høre. Lindgrens fortællinger er kendetegnet ved de fantasifulde karakterer og deres rejse – gennem livet, gennem skove eller op på taget -, og er spækket med følelser fra hele registeret. Hendes bøger kan både være hyggelige og uhyggelige, men er altid spændende og med et detaljeret, men mundret sprog – perfekt til højtlæsning.
Vil du høre Astrid Lindgrens skøre, rørende og inspirerende fortællinger læst op, kan du klikke her for at høre dem på Mofibo. Du kan lytte gratis i 14 dage – herefter 129kr./måned.
Brødrene Løvehjerte
“Brødrene Løvehjerte” er en fortælling om livskraft, sorg og uendelig kærlighed. I starten af bogen præsenteres vi for Karl Løve, som kaldes Tvebak af sin storebror, Jonathan. Han kalder ham Tvebak, fordi han elsker tvebakker ligeså højt som sin bror.
Tvebak er syg af kræft og er bange for, hvad der skal ske efter døden. Jonathan beroliger ham med, at når man dør, kommer man til Nangijala, og at de vil mødes igen. Men før Tvebak går bort, bryder deres hus i brand og Jonatan må ofre sig for sin bror.
Brødrene mødes i Nangijala ved Kirsebærlunden og alt ånder fred for en stund, men nye farer skal snart vise sig, at give brødrene problemer. I Nangijala kæmper de mod en ondsindet tyran og hans drage for at genvinde deres og befolkningens frihed
Eventyret er skrevet i 1973 og har vundet manges hjerter verden over – det er den slags bog, som sætter sig på sjælen hos læseren, så man aldrig glemmer den. Den skildrer den dybe kærlighed mellem to brødre, giver håb og ro omkring døden og viser, at man skal kæmpe for det man tror på og dem man elsker. Gør dig selv den tjeneste at lytte til denne skønne fortælling på Mofibo.
Lillebror og Karlsson på taget
Dette er historien om Lillebror – en almindelig dreng, som bor i Stockholm – og hans ven Karlsson – en lille, finurlig mand, som i øvrigt har en propel på ryggen, så han kan flyve. Ja, og så han bor oppe på taget.
Karlsson er den bedste til alting! Den bedste kødbollespiser, den bedste tallerkenkaster, den bedste himstregimsmager – ifølge ham selv i hvert fald. Makkerparret leder altid efter sjov og balade i byen – nogle gange med mere vellykket udfald end andre.
Bogen er fra 1955 og har fået to efterfølgere: “Karlsson på taget flyver” og “Karlsson på taget flyver igen”, og i 2002 også sin egen tv-serie af samme navn. Du kan høre om Lillebror og Karlsson på Mofibo her.
Ronja Røverdatter
Ude i skoven blandt trolde og skovhekse bor en røverfamilie på Mattisborgen. En stormfuld nat slår lynet ned i røverborgen og deler den i to – det var den nat Ronja blev født. Siden har delingen af borg skabt stridigheder mellem røverhøvdingene Mattis, som er far til Ronja, og Borka, der har sønnen Birk.
En dag leger Ronja ved spalten mellem borgene og møder da Birk – det eneste barn hun nogensinde har mødt. Ronja ved godt, at man ikke må snakke med dem fra den anden side, men hun udfordrer Birk til at lege en farlig leg med hende. Birk er ved at komme galt afsted, men Ronja når at redde ham i sidste øjeblik. Dette bliver starten på et stærkt venskab.
Den kommende vinter bliver kold og barsk, og Borkas røvere og Birk sulter. Ronja kommer derfor med mad til ham, men inden længe bliver han fanget af Mattis’ røvere. De barske røvere er ikke til at forhandle med, og Ronja må tage alle midler i brug for at befri sin ven.
I 1981 udkom den eventyrlige historie om Ronja og Birk og hvordan de sammen redder Mattisborgen. Det er en sjov, barsk og fængende bog, som kan høres på Mofibo her.
Dragen med de røde øjne (1985)
Denne bog er en af de mindre kendte Lindgren-værker, men er bestemt ligeså fantastisk. Den er en sammenslutning af 10 små fortællinger, som rummer alt fra karakterer der ligger bundet til sin seng af sygdom, men som tages med på rejse af den flyvende Hr. Liljekvast, til fuglen i kukuret, der redder julen hos Gunilla og Gunnar. Der er drager, som dog er knap så farlige, som den i Brødrene Løvehjerte, og der er elverpiger og andre karakterer på størrelse med en tommelfinger.
Nogle af titlerne i bogen fra 1981 er “Nils Karlsson-Pusling”, “Muntergøg”, “En nat i maj”, “Prinsessen som ikke ville lege” og “Der er ingen røvere i skoven”. Alene med disse titler kan læseren forvente en åbning til Astrid Lindgrens vidunderlige sind. Du kan høre fortællingerne på Mofibo.
Om forfatteren
Astrid Lindgren – født Astrid Ericsson – voksede op på en svensk gård, hvor Astrid og hendes søskende hjalp til med arbejdet på gården. Når Astrid ikke arbejdede, var hun fra en tidlig alder fanget af læsning og skrivning. Som 3-årige fik hun sin første bog og kunne tydeligt huske glæden ved gaven, og allerede som 13-årig bragte lokalavisen en af hendes skolestile.
Hendes passion for at skrive fulgte hende gennem hendes ungdom – hun fik nemlig job som journalistelev på Vimmerby Tidning. Her skrev hun bl.a. begravelsesnotitser, læste korrektur på anmeldelser og småartikler og passede telefonen.
I 1926 flyttede Astrid til Danmark. Hun var blevet gravid med en gift mands barn og ville derfor ikke blive i Sverige og være til skam for hendes familie. I Danmark får hun sønnen Lasse, og møder i 1931 Sture Lindgren, som hun gifter sig med. I 1934 får de sammen datteren, Karin.
Hendes første, store udgivelse blev en samling af “Pippi Langstømpe”-historier. Bogen blev oprindeligt skrevet, som gave til Karin, men endte med at vinde førsteprisen som bedste børnebog i 1945.
Siden har Astrid Lindgren udgivet flere memorable titler, såsom “Emil fra Lønneberg”, “Vi på Krageøen” og “Mio, min Mio”, og har vundet flere priser for dem. I dag ses Lindgren, som et varemærke og har lagt navn til både veje, hospitaler og skoler rundt om i Europa.
Lyt med
Om du er til fjollede fortællinger eller rørende romaner vil Astrid Lindgrens bøger give læseglæde til de fleste. For at lytte til bøgerne kan du klikke ind på Mofibo her. De første 14 dage kan du lytte helt gratis – herefter står abonnementet til 129kr./måned.