Vi kender Sofie Linde som X-faktor-vært og for at være en kvinde med ben i næsen, som siger hendes mening. Det har vi set utallige gange, hvor hun som vært på Zulu Awards i 2020 sparkede me-too-debatten i gang fra scenen i Operaen.
Hun havde sin medieopvækst i Danmarks Radio, hvor hun flere gange er blevet truet med fyring, hvis hun ikke lavede seksuelle ydelser med de store kanoner indenfor DR. Det blev starten på den danske debat om me too, hvor sagerne sidenhen er væltet ud af skabet – både for Danmarks Radio, men også for resten af mediebranchen.
Om bogen
At Sofie siger sin mening – også selv om den nogle gange er upopulær får vi at høre i hendes bog Fårking gravid, hvor hun sætter spørgsmålstegn ved, om man egentlig godt må sige, at det ikke er det fedeste i verden at være gravid.
De forskellige sociale medier bugner med fortællinger om, hvor fantastisk det er at være gravid og der er kun gode ting ved at være gravid. Det samme gør sig gældende i diverse bøger og de foredrag, der bliver holdt omkring graviditet.
Det er ikke det billede som Sofie Linde har oplevet og derfor bryder hun det ensformige billede og fortæller hvordan hendes oplevelser har været med at være gravid. Og der bliver ikke lagt fingre i mellem. Præcis som vi kender hende.
Bogen er skrevet i en faglig tone, men samtidig med et glimt i øjet og humoren i fokus. Bogen henvender sig både til gravide og de mennesker der er omkring den gravide. Det er altså ikke en bog kun for kvinder, men deres mænd kan også læse med og måske blive klogere på, hvordan det føles, når en fremmed flytter ind.
Bogen er ikke som andre graviditetsbøger. Faktisk vil Sofie ikke selv betegne den som en graviditetsbog, men mere som en bog, der fortæller om de forandringer der sker, når en kvinde bliver gravid. Der bliver stiftet en familie og går fra at være kærester, til også at skulle være forældre.
Bogen er skrevet Sofie Linde selv og derfor har der ikke været nogen inde over at påvirke hendes udtalelser. Bogen er humoristisk, men samtidig også meget ærlig og til tider pinlig, da der er dagbogsnotater om hvordan det er at rende rundt med en stor mave.
Fårking gravid er en historie om glæden ved at skulle blive mor, men også om at hade det der kommer forud – nemlig graviditeten. Det er et tabu, at man ikke kan lide at være gravid, men det tabu prøver Sofie Linde at gøre mere almindeligt med sin bog.
Bogen er også fyldt med billeder fra hendes graviditet, hvor man også har kunne følge med på hendes Instagram.
Om forfatteren
Sofie Linde er født i 1989 i Aarhus, men efter et kort ophold i Sønderborg, så slog familien sig ned i Odder, hvor hun fik sin opvækst. Allerede i 1.g kom hun på det store lærred, da hun var med i Niels Malmros’ film Kærestesorger.
Efter gymnasiet flyttede hun til London, men kom hurtigt hjem igen, da Danmarks Radio kontaktede hende, da de havde set en audition af hende som 14-årig. Hun blev vært på sommerprogrammet Sommer Summarum og allerede her begyndte hun at sige sin mening og ikke lade sig presse af mere erfarne tv-personligheder.
Sofie Linde var også vært på børnenes melodigrandprix i 2009, hvorefter hun var vært på DR Ultra. Den brede befolkning lærte Sofie at kende i 2016, hvor hun blev vært for den niende sæson af X-faktor. To år senere meddelte hun sin afgang fra Danmarks Radio, da hun flyttede med X-faktor over på TV2.
Privat er hun gift med en anden tv-personlighed – nemlig Joachim Ingversen. Han har blandt andet været vært på mange forskellige programmer på Danmarks Radio såsom Hvem var det nu vi var.
Lyt med
Hvis du vil høre en meget anderledes beretning om, hvordan det er at være gravid, så kan du høre Sofie Lindes Fårking gravid som lydbog hos BookBeat. Her får du de første 2 uger helt gratis, så du i ro og mag kan se deres store udvalg og få lyttet til Fårking gravid.
Du finder lydbogen hos BookBeat ved at klikke lige her.