Svend Brinkmann – en mand med markante holdninger til, bl.a. hvordan menneskets psykologi og superbevidsthed har taget overhånd. Men hans overvejelser er velbegrundede idet han har været igennem en lang karriere med uddannelse i, forskning i og arbejde inden for psykologi. Hans betænkninger og viden formidler han i sine artikler og ikke mindst bøger, som vi vil gennemgå nogle af her i artiklen. Du vil se Brinkmanns dybde i hans refleksioner og syn på livet og forhåbentligt lære af dem. Hans værker kendetegnes med, at han ikke skriver for at overtale, men snarere at sætte læserens tanker igang – ofte med humor og til tider usentimental realisme.
Én ting er sikkert – at læse en bog af Svend Brinkmann vil lære læseren at se indad og udad – at lære noget om dig selv på godt og ondt, og at lære noget om den verden vi lever i. Eller i hvert fald den måde vi ser på den.
Vi vil introducere dig til fire af hans bøger, navnligt:
Disse kan alle findes på Mofibo her, hvor du kan høre den gratis i 14 dage.
Stå fast
I dagens samfund er det blevet en ophøjet misforståelse, at individet, for at være helt, skal se indad og udvikle sig både i privatlivet, i uddannelse og på arbejdspladsen, for at leve et fuldt liv. Sådan ser Svend Brinkmann på sagen i bogen “Stå fast”. Bogen er således en slags antiselvhjælpsbog. Det er, som omslaget viser, “Et opgør med tidens udviklingstrang”.
Den fungerer som guide til at se anderledes på livet – til at se indhold og formål med egne handlinger, frem for at analysere verden omkring os, og til at lægge den personlige, indre udvikling på hylden til fordel for at erkende værdien i det vi ser. Den har således syv trin til at hjælpe læseren til at se lysere på livet uden unødvendig idealisering af udviklingen. Rådene er:
1. Hold op med at mærke efter i dig selv
2. Fokuser på det negative i dit liv
3. Tag nej-hatten på
4. Undertryk dine følelser
5. Fyr din coach
6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi
7. Dvæl ved fortiden
Han opfordrer til at tænke på og dvæle ved det, som de fleste i dag frabeder sig og nærmest afskyr. Brinkmann vælger negativ tænkning og tager afstand fra det, som han antyder er tvunget positivitet.
Den er skrevet i et sprog, som er nøgternt og ligefrem, men ikke unuanceret eller overtalende. Det er en bog, som skal åbne sindet – og det formår den for de fleste.
Vil du som læser udfordre dit syn på dig selv og livet omkring dig, eller er du ligesom Brinkmann træt af en illusion om lykke på baggrund af urealistisk selvrealisering, kan du starte med denne bog.
Den sætter tankerne igang og vil helt sikkert åbne døre til refleksioner, som du ikke før havde vist var der. Bogen er skrevet i 2014 og varer 3 timer og 56 minutter, når den oplæses af Morten Runge på Mofibo. Klik her for at høre den.
Er denne noget for dig, kan du overveje at lytte til “Ståsteder” og “Gå glip”. Begge er bøger der omhandler ideen om, at have selvudsigt, frem for selvindsigt. “Ståsteder” er – ligesom “Stå fast” – en form for guide til groft sagt at tage nej-hatten på. Det samme gælder “Gå glip”, hvor vigtigheden i at nøjes og være tilfreds med det diskuteret. Disse kan ligeledes høre på Mofibo.
Det, du ikke forstår, gør dig klogere
Bogen handler om fortiden, nutiden og fremtiden – og forskellen mellem dem. Den beskriver tanken om og bevidstheden om at tiden går og at verden omkring os ændrer sig i takt hermed.
Den beskæftiger sig med det faktum, at dele af hverdagen ikke ændres, såsom historien, kunsten og tiden, men at andre ting suser afsted mod fremtiden – det er bl.a. den digitale udvikling.
Vi er således på vej ind i en ny tidsalder, hvor intet kan forudses – selvom mange kæmper om at få lov til at udtale sig om den. Den handler om overgangen fra fortiden til fremtiden og usikkerheden denne tanke medfører hos mange.
Så denne bog er en fejring og markering af overgangen, ligesom man jo gør ved den slags begivenheder – præcis som en rund fødselsdag eller et nyt job. Her har Brinkmann og hans kolleger valgt at markere overgangen ved at starte en siddende samtale frem for med en tale og en skål.
Det er Svend Brinkmann, Rane Willerslev, Tor Nørretranders og Frederik Lindhardt, der i 2018 har skrevet deres syn på livets status ned, og stillet spørgsmål, som hvad kommer mennesket fra? Og hvad gør tiden ved os og hvordan håndterer vi dens passeren?
På Mofibo bliver bogen læst op af Dan Schosser, Jersper Dupont, Bo Carlsson og Morten Over-Dahl og varer 6 timer og 25 minutter.
Hvad er et menneske?
“Hvad er et menneske?” er en dannelsesroman. Den er skrevet med henblik på at give læseren en forståelse for mennesket, dets evner og hvorfor det tænker, som det gør. Den er ikke, som hans andre værker, skrevet fra en videnskabelig tilgang, men udformes derimod som fiktion. Handlingen og hovedpersonen er derfor fiktiv, men de filosoffer og temaer den møder er helt ægte, på nær de, som omtales i kapitlet om fremtidsmennesket.
Aktøren i bogen er den introverte Andreas, som tager på dannelsesrejse i Europa. Undervejs på sin rejse møder han mennesker og oplever kultur og kunst, som giver ham indsigt i ham selv og hvad det vil sige, at være et menneske. Sammen med læseren tages Andreas med rundt i Europa, hvor han præsenteres for seks forskellige måder at se mennesket på. Det er det biologiske, det fornuftige, det følsomme, det sociale, fremtidens menneske og det troende menneske, som alle i bogen også beskrives ved deres latinske betegnelser. Disse har i bogens handling et underliggende tema, som fungerer som talerør fra fiktionens verden til læseren. Det er vigtigt for Brinkmann at understrege, at ikke én af disse anskuelser er vigtigere end andre, men at de alle er nødvendige for at forstå, hvad mennesket er og kan.
Bogen er skrevet på en måde, så den også er tiltænkt et lidt yngre publikum end hvad Brinkmann ellers er vant til, da han mener, at budskabet er gældende for alle. Det er en interessant og lærerig bog, som vi tror, at alle kunne have godt af at læse. Det kan du gøre på Mofibo her. Den er skrevet i 2019 og varer 7 timer og 13 minutter, når Karsten Pharao og Martin Greis-Rosenthal læser den op.
Om forfatteren
Svend Brinkmann er født i 1975 i Herning, hvor han er opvokset og har gået i skole. Han tog sin gymnasiale uddannelse og tog derefter til Aarhus universitet. Her uddannede han sig til cand.psych. Efterfølgende har han arbejdet som professor på Aalborg Universitet på Det Humanistiske Fakultet siden 2009. Her underviste han i almenpsykologi og kvalitative metoder. Fra 2012 til 2015 underviste han tilmed på Bergen Universitet i Norge inden for samme område.
Som tilføjelse til sine studier har Brinkmann forsket en del i psykologi og dertilhørende emner, såsom filosofien i psykologi, morale, etik og kulturkritik. Dette har ført til udgivelsen af mere end 150 videnskabelige artikler herom.
Desuden har han skrevet og redigeret flere bøger – både på engelsk, dansk og andre sprog. Hans første udgivelse var “John Dewey” i 2007. Siden har han skrevet og været medforfatter på 18 bøger, med den seneste udgivelse i 2019 af bogen “Hvad er et menneske?”, som også er diskuteret her.
Han slog for alvor igennem med og blev kendt for bogen “Stå fast”, som blev udgivet i 2014. Den er bl.a. en kritik af trenden om at ophøje det absurd positive og selvophøjende og opfordrer i stedet til at være realistisk og indse de tabte kampe.
Udover at udtrykkes sig på skrift i artikler og bøger, har Svend Brinkman også medvirket i TV- og radioprogrammer, såsom “Netværket på P1”, som kørte fra 2009 til 2016, og som vært på “Lev Stærkt” på DR K fra 2014. Desuden har han haft radioprogrammet “Brinkmanns Briks” fra 2019, hvor han – som navnet antyder – var vært. Som tilføjelse har han arbejdet som skribent og anmelder for Politiken.
For sine bedrifter har Brinkmann modtaget flere legater og priser. Det er f.eks. formidlingspriser fra DR – Rosenkjærprisen i 2015 – og fra Gyldendal sammen med Lene Tanggaard.
Lyt med
Svend Brinkmann er formidabel til at sætte tankerne igang hos læsere og tillade denne at danne sine egne holdninger til emner, som man tænker over i hverdagen – eller hvert fald ikke på den måde, som Brinkmann gør. Bøgerne udvider horisonten og derfor bestemt et lyt værd.
Hvis du vil læse og lytte til bøgerne, kan du finde med Mofibo her. Her kan du lytte til bøgerne gratis i 14 dage, hvorefter abonnementet står til 129kr./måned.