eReolen er de danske bibliotekers udbud af online litteratur. Tjenesten tilbyder gratis lån af e-bøger, lydbøger, podcast og engelsk indhold. Formålet med foreningen er at udvikle folkebibliotekernes tilbud af lydbøger og ebøger til den danske befolkning.
I dette indlæg vil vi guide dig til det bedste indhold på eReolen og fortælle om funktioner og services du kan bruge på platformen

For at komme i gang med at lytte til de mange gode lydbøger på eReolen kræver det, at du har et login til platformen. Heldigvis kan alle få et login til eReolen, hvis du har en bruger på et af landets biblioteker. Hvis du ikke har en låne-bruger hos dit bibliotek kan du oprette det online med dit nem-id eller besøge dit lokale bibliotek.
Hvis du har en biblioteks bruger kan du følge nedenstående guide:
Tidsforbrug: 4 minutter.
Opret bruger på eReolen
- Gå til ereolen.dk
Klik på hængelåsen øverst til højre på hjemmesiden
- Udfyld log ind information
Brugernavn: Her kan du bruge CPR-nr. eller dit lånenummer hos dit bibliotek.
Adgangskoden: Indtast din 5-cifrede kode, som anvendes til bibliotek login.
Vælg bibliotek: Her skal du vælge det bibliotek, du er oprettet ved. - Oversigt
Du er nu logget ind og kan låne de e-bøger, lydbøger og podcast som eReolen tilbyder.
Desuden kan du tilgå din profil ved at klikke på brugerikonet øverst til højre. Her kan du få et overblik over dine lån og reservationer samt en huskeliste over de bøger, du har gemt.
Du har nu adgang til en platform fyldt med spændende indhold. eReolen har et bredt udbud til voksne, børn og unge samt en fantastisk faglitteraturs sektion. Hver dag bliver der tilføjet flere titler til eReolen. Du kan derfor både finde ældre og nye titler.
Hvis du har problemer med at bruge din app, har eReolen lavet en hjælpe-guide
Lydbøger på eReolen
Blandt indholdet på eReolen kan du finde en lang række bøger, der er omdannet til lydbøger. Med oprettelsen af platformen er det meningen, at danskernes læselyst skal styrkes, og interessen for det skrevne sprog skal øges. eReolen er bibliotekernes svar på den nye medievirkelighed. En virkelighed hvor der er kamp om forbrugernes tid, der bliver mere og mere begrænset.
Fordelen ved lydbøger er, at de er nemt tilgængelige og kan kombineres med andre aktiviteter. Det betyder at travle forældre og unge, der ikke altid har tid eller lyst til at prioritere, det at sidde og fordybe sig i en god bog, nu har tid til at lytte til deres yndligslydbøger på farten.
For at bibliotekerne kan være tilgængelige for deres brugere, kan du i dag på eReolen finde ebøger, podcast og lydbøger på dansk og engelsk.
De nyeste lydbøger på eReolen:
- Månekniven (2019) – Af Josefine Ottesen
- Come on America: Korrespondentens dagbog (2018) – Af Jesper Steinmetz
- Julius og Skavanken (2019) – Af Bent B. Nielsen
- Allahs Tåre (2019) – Af Lis Wagner
Historiske lydbøger på eReolen:

- Loven og Bølgerne (2019) – Af John Max Pedersen
- Jordens folk (ved Janek Lesniak) (2017) – Af W. Michael Gear
- Ildhav (2016) – Af Chufo Lloréns
- Troubadurens Lærling (2018) – Af Ib Michael
Gode bøger på eReolen
Lige nu er der en masse spændende kategorier, du kan fordybe dig i. Nogle af de lydbøger du kan finde på eReolen er blandt andet:

- Nyeste Lydbøger
- Lattermilde Lydbøger
- Klassiske Fortællinger Og Stærke Stemmer
- Lydbøger På Engelsk
- Lyt Dig Klogere, Mens Du Er På Farten
- Lydbøger For De Mindste
- Filmatiserede Klassikere
- Krimier Med Seriemordere
Har du lyst til at fordybe dig i en god bog, samtidig med at du er på farten, så er lydbøger løsningen. Indholdet på eReolen er ret godt, hvis du kan undvære de mest populære kommercielle bogtitler. Desuden er begrænsningen på 3 titler om måneden en mulig hæmning for nogle lytteheste.
Hvis lydbøger og ebøger er et helt nyt koncept for dig, er eReolen et godt sted at starte. Det er en fordel, at det er ganske gratis for medlemmer af folkebiblioteket, så du kan afprøve platformen uden at binde dig til et abonnement.
Er på udkig efter et større udvalg af lydbøger, kan du læse vores guide med liste af udbydere.
God fornøjelse med streaming af lydbøger, ebøger og podcast.