Det Gyldne Kompas er en trilogi skrevet af Philip Pullman, hvor første bog “Det Gyldne Kompas” udkom i 1996. Året efter udkom den anden bog “Skyggernes Kniv” og i 2000 udkom “Ravkikkerten” der er den sidste bog i trilogien om Det Gyldne Kompas. Alle tre bøger kan nu streames som lydbog, så du kan få denne fantastiske og eventyrlige historie direkte ind i øregangene.
Trilogien er blevet rost til skyerne af anmelderne, der kalder bøgerne for fremragende underholdning, “en af de bedste læseoplevelser” og rigtig godt skrevet, så det er let læseligt for både børn og voksne. Trilogien har også vundet mange litteraturpriser såsom The Guardian Children’s Fiction Prize og Carnegie Medal, der begge lægger meget vægt på, at bøgerne skal være spændende og letlæselige for børn.
Historien om Det Gyldne Kompas som film
Efter Philip Pullman udgav bogtrilogien, er historien om Lyra og Det Gyldne Kompas blevet filmatiseret i 2007, men allerede i 2002 besluttede New Line Cinema at de ville filmatisere fortællingen fordi der var en stor interesse fra folk omkring fantasy- og eventyrgenren som bl.a. tæller Harry Potter, Ringenes Herre og Game of Thrones.
Der var nogle startproblemer med manuskriptet og valg af instruktør til Det Gyldne Kompas, så der gik fem år, før filmen endelig ramte det store lærred i biograferne. Samtidig var det New Line Cinemas dyreste film med et budget på 180 mio. dollars.
Allerede inden filmen udkom blev den kritiseret fra flere sider, fordi den udvandede det religiøse aspekt, der er i bøgerne. Specielt mange religiøse organisationer var ude og tage kraftig afstand fra filmen.
Det Gyldne Kompas som TV-serie
Filmen fik ikke den store succes og derfor er de sidste to bøger ikke blevet filmatiseret af New Line Cinema. HBO synes at universet fra Philip Pullmans bøger var for godt til kun en enkelt film, så derfor udgav HBO en Tv-serie der hedder “His Dark Materials” i 2019 der indeholder otte episoder fra dette eventyrunivers.
His Dark Materials var også originaltitlen på trilogien fra Philip Pullman. Allerede inden premieren d. 4. november 2019 blev det besluttet at lave yderligere otte episoder i anden sæson. Selvom historien om Det Gyldne Kompas er over 20 år gammel er den stadig relevant, spændende og fortæller på magisk vis en piges rejse fra barn til voksen.
Bog-trilogien som lydbøger

De tre eventyrlige bøger om Det Gyldne Kompas er tilgængelig som lydbog og tager sammenlagt 47 timer at lytte igennem. Så hvis du har mod på nogle fantastiske fortællinger i en eventyrlig verden, skal du sætte dig til rette og nyde bøgerne blive læst op af Grete Tulinius. Bøgerne er for alle aldre og sætter gang i fantasien hos alle.
Det Gyldne Kompas – Lydbøger af Philip Pullman
Du kan lytte til alle bøgerne på dansk gratis i 14 dage hos Mofibo ved at trykke her.
Det Gyldne Kompas
Det Gyldne Kompas er den første bog i trilogien og handler om den 11-årige pige Lyra og hendes daimon, der er menneskers sjæl i dyreskikkelse. Lyra er forældreløs og bor på et kollegie i Oxford, hvor hendes bedste ven Roger forsvinder og Lyra vil ikke stoppe med at lede efter ham indtil han er fundet.
Det bringer Lyra til Arktis med mystiske fru Coulter, hvor hun møder sin onkel Lord Asriel. Hvad har han fundet på sin arktiske ekspedition? Hvorfor er fru Coulter så interesseret i Lord Asriels ekspedition? Får Lyra nogensinde Roger at se igen?
Tag med Lyra ud på en faretruende og magisk rejse, hvor hun skal tage nogle svære valg, for at kunne finde sin ven. Lyt til den spændende historie om Lyra og Det Gyldne Kompas her.
Philip Pullmans fantasi og magiske fortællestil kommer til udtryk fra første minut, at du har denne lydbogstriologi i ørerne. Lydbøgerne er gode til børn, hvor vi hos streamingsiden.dk også har samlet andre gode lydbøger til det yngre segment her.
- Titel: Det Gyldne Kompas
- Oplæst af: Grete Tulinius
- Længde: 19 timer og 40 minutter

Skyggernes Kniv
Skyggernes Kniv er andet bind i trilogien om Det Gyldne Kompas og fortsætter der, hvor Det Gyldne Kompas slap. I denne bog følger vi 12-årige Will, der ikke er som andre drenge på hans alder.
Hans far forsvandt på en ekspedition for mange år siden og Wills mor ser usynlige fjender. Will vil dække for sin mors sygdom, så han ikke ender alene, men mange mænd er ude efter dem og en dag bryder der en mand ind i deres hjem.
I en panisk reaktion slår Will manden ihjel og flygter. Under hans flugt opdager han et vindue til en anden verden, hvor han møder Lyra i spøgelsesbyen Cittàgazze. De to børn har hver deres mission, men slår sig sammen. I et tårn i Cittàgazze er der en genstand, som mennesker fra mange verdener vil dræbe for at komme i besiddelse af.
Hvad er det for en genstand? Hvorfor vil så mange gerne have fat i den? Og kan den hjælpe Lyra og Will med at løse deres missioner? Lyt med her, og find ud af, hvad der er op og ned i denne spændende, uhyggelige og magiske fortælling.
- Titel: Skyggernes Kniv
- Oplæst af: Grete Tulinius
- Længde: 10 timer og 50 minutter

Ravkikkerten
Ravkikkerten er tredje og sidste bind i trilogien om Det Gyldne Kompas og fortsætter der, hvor Skyggernes Kniv slap. Lyra er forsvundet og Will er alene i bjergene under et voldsomt uvejr.
Han møder to engle, der vil have ham med nordpå til Lord Asriels fæstning, hvor der er et slag af kosmiske dimensioner under opsejling. Men Will nægter at lytte til englene, for han vil finde Lyra, og det er det eneste som gælder for Will. Men det bliver en større udfordring at finde Lyra end han nogensinde havde troet.
Da han endelig finder Lyra, bliver de to børn kastet ud i en uhyggelig og meget farlig rejse, hvor de kommer forbi de dødes rige, til afsløringen af hemmeligheden omkring Støv og til opdagelsen af ægte kærlighed.
Når børnene til Lord Asriels fæstning i tide? Hvad er hemmeligheden omkring Støv? Og hvilken kærlighed kommer de to børn til at opleve?
Lyt med her, og find ud af, hvordan denne spændende og magiske fortælling ender.
- Titel: Ravkikkerten
- Oplæst af: Grete Tulinius
- Længde: 16 timer og 48 minutter
