fbpx

Streaming af de spændende kampe fra Champions League


Champions League er det som alle fodboldspillere drømmer om, at være med i. Om det er Serie 2-spilleren eller verdens bedste, så drømmer alle om det samme. At spille Champions League og det ultimative er, at vinde turneringen.

Champions League er ikke kun stedet, hvor de bedste hold over hele Europa mødes. Det er også stedet, hvor historie bliver skrevet og legender bliver til. Champions League har givet mange millioner af mennesker så mange uforglemmelige øjeblikke og det skal du også være med til at opleve!

Historien om Champions League

Champions League er den ypperste fodboldturnering i Europa, hvor UEFA hvert år afholder turneringen. 32 hold kommer i gruppespillet og konkurrere om til sidst at stå med trofæet. Men inden de 32 hold er fundet til gruppespillet har der været mange indledende kampe i Champions League, hvor de danske hold ofte spiller med om at blive en af de 32 hold i gruppespillet.

UEFA Champions League, som det helt korrekt hedder, blev startet i 1955. Dengang hed det ikke Champions League, men Den Europæiske Mesterholdsturnering. Det var et lidt langt navn og hed noget forskelligt fra land til land. Derfor blev navnet ændret i 1992 til det mere internationale Champions League.

Det er ikke kun navnet, der har ændret sig siden 1955. Hele turneringens struktur er ændret, for i begyndelsen af turneringen var det kun 16 hold, der måtte deltage. Det var kun de nationale mestre og alle kampene blev spillet som knald eller fald kampe. Det vil sige, at hvis man bare tabte over de to kampe (hjemme og ude), så var man ude af turneringen. 

Den Europæiske Mesterholdsturnering i 1955 havde som sagt kun 16 hold, hvor de 16 udvalgte lande hvert sendte et hold af sted. Danmark var med i den første turnering, hvor vi sendte AGF fra Aarhus ud for at forsvare de danske farver mod nogle af Europas bedste hold.

Første kamp blev spillet den 4. september 1955 og var et opgør mellem Sporting CP fra Portugal og Partizan fra det der engang hed Jugoslavien og Partizan spiller nu i den serbiske liga. Kampen endte 3-3.

AGF spillede deres første kamp hjemme mod Reims fra Frankrig d. 21. september 1955. Eller hjemme er måske så meget sagt. Parken i København var det eneste stadion i Danmark, der levede op til kravene fra UEFA om stadion, så det var her kampen blev spillet. AGF endte med at tabe kampen 0-2.

Da AGF spillede returkampen d. 26. oktober i Reims, spillede de 2-2 og dermed var AGF ude af turneringen efter første runde med et samlet nederlag på 4-2.

Reims endte faktisk med at gå hele vejen til finalen, hvor de skulle møde storklubben Real Madrid fra Spanien. Det var en lige kamp, men Real Madrid endte med at vinde turneringen med en 4-3 sejr over Reims. 

Fem år senere i 1960 besluttede UEFA at at tilføje yderligere 16 hold, De ændrede ikke synderligt på strukturen, da der bare blev tilføjet en ekstra runde i knald eller fald kampene. 

Nogle af de største ændringer kom i 1992, da turneringen skiftede navn til Champions League. Her indførte man et gruppespil, hvor hver af de otte grupper bestod af fire hold, der skulle spille mod hinanden på hjemmebane og udebane. De to førende hold efter de seks kampe gik videre til knald eller fald kampene, som stadig var ligesom den gamle struktur.

Denne måde at lave turneringen på virker måske bekendt, for det er den samme struktur UEFA Champions League stadig spiller med. Men der har været ændringer siden 1992. Allerede i 1997 ville man have flere hold med i turneringen og derfor blev der 24 ekstra hold med i turneringen og seks hold i hver pulje. 

Det holdte kun i to år, før UEFA ville have flere med i turneringen. 32 ekstra hold blev tilføjet og inddelt i otte grupper. Nu var der så mange hold med, at det ikke var muligt kun at have ét gruppespil. Derfor var der et indledende gruppespil, et normalt gruppespil og til sidste knald eller fald kampene.

Det blev for mange kampe for klubberne, der jo også skulle spille kampe i deres hjemlige ligaer. Derfor droppede man i 2014 de to gruppespil og vendte tilbage til et gruppespil og en afslutning ved knald eller fald kampe. Holdene der tidligere spillede med i det indledende gruppespil, spiller nu indledende kampe mod hinanden, hvor det kun er de store hold, der automatisk er kvalificeret til gruppespillet.

Vindere af Champions League gennem tiderne

Champions League trofæet er det alle spillerne spiller om. Trofæet blev indført i 1967 og det blev designet af Jörg Stadelmann, der er guldsmed i Bern. Det tog ham over 340 arbejdstimer at lave trofæet. Det er over 14 dages arbejde non-stop. Skotske Celtic vandt turneringen i 1967 og blev dermed det første hold til at modtage trofæet.

Men hvem har egentlig vundet trofæet flest gange? Det har den spanske hovedstadsklub Real Madrid. Det har faktisk været meget suveræne i Champions League (tidl. Den Europæiske Mesterholdsturnering) og har vundet turneringen hele 13 gange. Den nærmeste forfølger er italienske AC Milan, der har vundet turneringen syv gange. 

Real Madrid var ved at blive indhentet af AC Milan i 2007, hvor italienerne vandt deres syvende titel, mens Real Madrid sad fast på de ni sejre. Der var kun to sejre mellem dem, men AC Milan har ikke vundet turneringen siden. Det kan man ikke sige om Real Madrid, der vandt turneringen i 2014 og igen tre år i træk fra 2016 til 2018. Ingen havde nogensinde vundet Champions League som regerende mestrer indtil Real Madrid vandt både i 2016 og 2017. 

Om Real Madrids rekord på tre Champions League mesterskaber i træk eller deres nuværende 13 mesterskaber i alt vides ikke. Men det bliver nok ikke foreløbig, da der er langt op for konkurrenterne og der er rigtig mange gode hold fra de forskellige ligaer i Europa.

Danskere i Champions League

Der er mange danskere, der har optrådt i Champions League gennem tiderne. Der er endda mange danskere, der har været i finalen i Champions League. Hele 11 spillere har gennem tiden været med i finalen i den største turneringen i Europa. 

Den første dansker i finalen i Champions League var fodboldlegenden Allan Simonsen. Han spillede for tyske Gladbach i 1977 mod Liverpool. Det blev desværre et 3-1 nederlag til Gladbach, så han vandt ikke trofæet.

Det gjorde Lars Bastrup til gengæld i 1983, hvor han spillede for et andet tysk hold – nemlig Hamburger SV. De vandt 1-0 over italienske Juventus og Lars Bastrup blev dermed den første dansker til at løfte Champions League trofæet.

Sidenhen har legender som Jan Heintze, Michael Laudrup og Peter Schmeichel alle løftet trofæet i Champions League. Peter Schmeichel er den seneste dansker til at løfte trofæet og det gjorde han i 1999 med engelske Manchester United med en 2-1 sejr over tyske Bayern München. 

Siden har Jon Dahl Tomasson, Daniel Agger og Christian Eriksen alle været i finaler, men de har alle tabt deres kampe. Jon Dahl Tomasson var dog så tæt på, at man kan komme, da hans AC Milan i 2005 tabte til engelske Liverpool med 6-5 i straffesparkskonkurrence. Denne finale er en af de mest spektakulære i Champion League historien, da AC Milan var foran 3-0 ved pausen. Men Liverpool skabte den totale overraskelse og tog sejren i straffesparkskonkurrencen.

Sæsonen 2020/2021

Sæsonen er speciel, fordi den starter senere grundet corona-pandemien, der har udskudt al sport, da hele verdenen lukkede ned i foråret 2020. De indledende kvalifikationsrunder starter allerede 8. august, selvom turneringen 2019/2020 endnu ikke er afsluttet. 

Gruppespillet starter d. 20. oktober 2020 og slutter d. 9. december 2020. Knald eller fald kampene starter d. 16. februar 2021 og slutter med den sidste semifinale d. 5. maj 2021. Finalen spilles d. 29. maj på det tyrkiske stadion Atatürk Olympic Stadium i Istanbul.

Sæsonen er meget usikker, da der kan ske opblusning af corona-situationen, så derfor er alle datoer foreløbige og kan til enhver tid udskydes. 

Hvor og hvornår kan jeg se Champions League?

TV3 og Viaplay har sikret sig rettighederne til Europas fornemmeste klubturnering og derfor kan du se alle kampene hos dem. Du kan streame alle kampene fra Viaplay og alt det kræver er bare, at du har en Viasat Sport eller Viasat Total abonnement. Hvis du ikke har oprettet det endnu kan du trykke lige her for at oprette dig, så du kan nyde hvert øjeblik af Europas bedste fodbold.

Med Viaplay kan du også sætte kampene på pause, spole tilbage og vente med at se kampen til du har tid. Du kan altid finde kampene i Viaplays store arkiv.

Det vil du ikke gå glip af

Hvis du går meget op i Champions League, så vil du ikke gå glip af et eneste sekund, men hvis du skal arbejde eller ikke har mulighed for at se kampene direkte, så kan du vente til du har tid streame kampene efterfølgende på Viaplay. Det følger automatisk med, når du har Viaplay Sport eller Viaplay Total, som du kan oprette ved at trykke lige her.

Vores anbefalinger

Vi elsker Champions League og derfor synes vi at man skal se så meget af turneringen som man kan. Det kan selvfølgelig være svært at nå det hele og derfor kommer vores anbefalinger her.

Vi synes altid at dansk deltagelse er dejligt og derfor synes vi, at du skal se, når FC Midtjylland skal prøve kræfter i Champions League. Men vi synes også du skal holde øje med danskerne i de udenlandske klubber. 

Her er vi så heldige, at vi har mange danskere der spiller i klubber, som er kvalificeret til Champions League. Du kan blandt andet følge Christian Eriksen og hans italienske hold Inter Milan. Andre danskere du skal holde øje med er Yussuf Poulsen i tyske RB Leipzig, Andreas Christensen i engelske Chelsea og Martin Braithwaite i spanske FC Barcelona.

Hvis vi tager de danske briller af for en stund, så er det altid underholdende at se de helt store hold som Real Madrid, Liverpool og Bayern München.

Find streaming af meget andet her på Streamingsiden

Vi elsker streaming i alle former og kanter. Derfor har vi meget andet at byde på. Ud over at give det bedste overblik over sporten og hvor du kan se det, så har vi også meget andet godt indhold. 

Vi har blandt andet skrevet bunkevis af anmeldelser om de bedste lydbøger og vi har lavet den ultimative guide til gratis streaming og hvor du finder det henne. Hvis du vil læse vores guide til gratis streaming, så kan du trykke lige her.

Martin

Jeg er forfatter på streamingsiden.dk og har en kandidatgrad i økonomi og marketing. Jeg elsker en fed serie, som jeg kan se igennem i løbet af en weekend. Jeg går heller ikke af vejen for en god film eller en god lydbog. Harry Potter er mine foretrukne lydbøger og film, mens jeg bedst kan lide at se NCIS, How I Met Your Mother og Game of Thrones når det kommer til serier.

Seneste artikler